Børsen
1217 København
Telefon 33 74 60 00
mio@danskerhverv.dk

Aktivitetskalender

BIA Uddannelsesdag i København
Tirsdag, den 29.05.2012 fra 09:00 - 16:00
BIA Uddannelsesdag i Middelfart
Onsdag, den 30.05.2012
BIA Direktørmøde
Torsdag, den 8.11.2012 fra 14:00 - 13:00

WEEE-producentansvar – bliver jeg ramt af det?
Skrevet af Michael Ostenfeld   
Onsdag, 12 Maj 2010 00:00

Af Steen O. Rytlig – bestyrelsesmedlem i Dansk Producentansvarssystem
Hvorfor er jeg omfattet, når jeg er importør? Hvad indebærer det? Og hvad koster det? Det er blot nogle af de spørgsmål, vi ofte hører fra medlemmerne i de tekniske brancheforeninger.

Det er forholdsvis let at svare på disse spørgsmål, idet

1.       En virksomhed i Danmark, som producerer et produkt, der er omfattet af WEEE-lovgivningen og markedsfører produktet i Danmark, har producentansvar
2.       En importør, som importerer et produkt, der er omfattet af WEEE-lovgivningen til Danmark og markedsfører produktet i Danmark, betegnes som producent

Der er således kun tale om producentansvar, hvis producenten markedsfører produktet i Danmark. Eksporterer producenten produktet, opstår der ikke dansk producentansvar. Importerer en virksomhed produktet til eget brug, har virksomheden heller ikke producentansvar.

Det er uden betydning for producentansvaret, om produktet importeres fra et EU-land eller fra et land uden for EU.

Det er således første omsætningsled i Danmark, der har producentansvarsforpligtigelsen, og ansvaret for produktet kan kun placeres hos én producent eller importør i Danmark, så der ikke opstår uklarhed om ansvarsplacering.

Den, der har producentansvaret, skal være registreret i Det Centrale Virksomheds Register (CVR) med et dansk CVR-nummer og en postadresse i Danmark.

Hvad indebærer producentansvaret så?
Først og fremmest skal den producentansvarlige virksomhed registrere sig i DPA-Systems producentregister med oplysninger om blandt andet produktkategorier og slutbrugere. Herudover skal producenter og importører mærke deres udstyr og informere brugere og oparbejdere af udstyret om korrekt bortskaffelse og genanvendelse. Endvidere indeholder producentansvaret en pligt til at afhente elskrot og at sørge for, at det bliver oparbejdet miljømæssigt korrekt.

De mange uoverskuelige forpligtigelser kan varetages af producenten eller importøren selv (individuelt ansvar). Ellers kan producenten/importøren vælge at lade en producentordning (kollektive ordning) udføre opgaverne på vegne af producenten.

Økonomi
Alle registrerede producenter og importører skal betale et gebyr til DPA-System. Gebyret består af et registreringsgebyr, et gebyr for administration af tildelingsordningen og andre administrative opgaver, samt et gebyr for særskilte ydelser - herunder behandling af sager om sikkerhedsstillelse.  Gebyrerne fastsættes årligt af Miljøministeriet. Herudover kan der være gebyrer for eventuel deltagelse i en kollektiv ordning.

Hvis du vil vide mere
Dansk Producentansvars-systems hjemmeside
www.dpa-system.dk indeholder en lang række faktaark og informationer, som giver svar på de fleste praktiske spørgsmål.

 

 


BIA samarbejder med: